Et af tilbudene til unge i Søhøjlandets Kirke, er at man kan gå til konfirmandforberedelse ved præsten – og efter et års tid blive konfirmeret ved en festlig gudstjeneste.
Man skal ikke opfylde særlige krav for at følge konfirmandundervisningen. Det betyder bl.a. at man ikke behøves at være medlem af menigheden. Man behøver heller ikke være døbt eller have en bestemt tro.
Anderledes ser det ud i forhold til selve konfirmationen. For at blive konfirmeret, skal man være døbt med en kristen dåb. Er man ikke døbt inden, kan man fx blive det i løbet af den periode, man går til konfirmandforberedelse. Derudover skal man have et grundlæggende kendskab til kirkens gudstjenester og lære. Og endelig skal man have fulgt et konfirmationsundervisningsforløb.
Er du interesseret i at gå til konfirmanforberedelse eller i at blive konfirmeret, er du velkommen til at kontakte menighedsrådet.
Konfirmationen i Søhøjlandets Kirke ligger altid på søndagen op til Kristi Himmelfart. I år 2020 bliver det d. 17. maj, i 2021 bliver det 9. maj og i 2022 bliver det 22. maj.
Selve undervisningen foregår cirka sådan:
12 dobbelte skolelektioner (dvs. 12 aftner). Derudover 2 lejre (evt fælles med andre ELN-menigheder) og 2 ekskursioner (også fælles).
De to lejre og ekskursioner er en del af konfirmandundervisningen, så de er obligatoriske.
Egentlig er konfirmandundervisningen gratis, men vi opkræver en lille pris til dækning af udgifter i forbindelse med anskaffelse af materialer, ekskursionen og lejrene.
Forventning til konfirmanderne:
• De deltager aktivt i undervisningen og møder naturligvis op til både undervisning og lejre
• De skal kunne de 10 bud, Fadervor, Trosbekendelsen, samt nogle udvalgte skriftord udenad, når de skal konfirmeres.
• For at blive konfirmeret skal man være døbt og bekende sig til den kristne tro.
• Man går regelmæssigt i kirke – minimum 10 gange i løbet af perioden. Man udfylder 10 gudstjenesteark. Se herunder: